Et fremragende læserbrev i dagens Jyllandspost apropos tidligere debat med udgangspunkt i kloge Krarups ærlige bemærkning, her i fuld længde:

Mette Frederiksen påstår i sit indlæg (JP 18/11), at vold avler vold.

Forældrenes revselsesret blev afskaffet ved lov i 1997, men hvad har det hjulpet?

Vi har i det danske samfund aldrig før set så megen rå og brutal vold som nu, og hun skriver selv, at omkring 30.000 børn og unge stadigt oplever vold i familien, og 1.400 børn behandles hvert år på landets skadestuer. Og hvert år dør otte børn af vold begået af deres forældre.

Mette Frederiksen sætter altså direkte lighedstegn mellem vold og revselsesret - det kan man ikke.

Disse kedelige tal er ikke affødt af, at et barn har fået et rap i rumpen af sunde fornuftige forældre, fordi barnet ikke ville rette sig efter de påbud, som blev det pålagt for at kunne begå sig som et anstændigt menneske, når det senere kom ud i samfundet blandt andre.

Jeg hører til årgang 1929 og er blevet opdraget til at vise respekt for det, som har værdi for andre.

Min generations opdragelse var bygget på konsekvens, kærlighed og om nødvendigt et rap bagi. Det betød, at vi også bl.a. blev belært om begrebet fejhed, og hvad det omhandlede, så når vi sloges - for det skete naturligvis også - så var kampen forbi, når modparten opgav eller lå ned.

Ikke noget med at sparke en modstander i hovedet, trække i håret eller slå under bæltestedet, det var simpelt hen utænkeligt.

Væk med de gamle dyder
Med 68-generationen er alle disse gamle dyder afskaffet, og i pladderhumanismens hellige navn er det nu voldsmanden og ikke ofret, man koncentrerer sig om, og børnene må ikke føle, hvor ubehageligt det er at få en endefuld.

Følte de det, ville det sikkert mindske volden, for så havde man selv erfaret på egen krop, at det gør man ikke, for det gør ondt.

Nå. Min konklusion må være, at min generation må lære at leve med dem, der absolut vil destruere, hvad tidligere generationer har bygget op.

Til slut, Mette Frederiksen:

Kæmp du hellere for at få forbudt alle de forbandede voldsspil og -film. Børn og unge kan ikke skelne mellem fiktion og virkelighed. Ikke engang alle voksne kan det.

Tænk, at folk som møder en skuespiller på gaden, ikke engang kan skelne, men bebrejder vedkommende en eller anden dårlig opførsel, som er udført i henhold til en tildelte rolle.

Det er der rigtigt mange eksempler på. Ja, man må nok en gang undre sig.

Blogland ™ er en evig kilde til debat, måske især polit-blogsne. Jeg har stadig masser af blogposter på TODO-listen, men aktualiteten presser andre ting igennem. F.eks. denne kronik i Tøger Tanketorsks menighedsblad. Steen fra Snaphanen konstaterer tilbagelænet at kronikredaktøren (Anders Jerichow fra Foreningen Pæn) må være på ferie og giver den et syvtal for den gode vilje. Omvendt går den yngre liberale dame Ulla Lauridsen lidt i panik over følgende:

Men så er der også en anden principiel ting, vi ikke skal være bange for at sige. Danmark er ikke kun en tom skal for et tilfældigt flertal, således at hvis der en dag pludselig bor flest fremmede i Danmark, så er det fint og demokratisk, at de laver landet helt om.

Danmark er ikke kun et demokrati. Det er en kultur, en livsform og et land, som vi som folk er så heldige at have, en situation, alt for mange folkeslag her på jorden kun har grund til at ønske, at de var i. Det skal vi værne om og passe på.

NB: Dette er ikke et angreb på Ulla L, som har mange fine kvaliteter, bl.a. er hun en glimrende muse, men det er en lejlighed til at fokusere på forskellen mellem konservative og liberale. Konservative er forsigtige. De har en indgroet skepsis overfor hurtige og gennemgribende forandringer. Vi ved, hvad vi har, men ikke hvad vi får. Konservatisme er kogt helt ned ikke meget andet end sund fornuft og respekt for forældrene. Dem som skabte det som faktisk virker. Liberalister ligner socialister. De spiller hasard med menneskers skæbne på baggrund af , blandt andre ting, en ekstremistisk selvtillid.

Men debatten kører forløbig på Ullas blog, så tag den bare der.

Mens diverse kvinder m/k vrider hænder snakker, handler inderne.

Efter et kort slag ødelagde krigsskibet piraternes fartøj. To speedbåde flygtede fra stedet, efter at piraterenes hovedskib var sprængt i luften, siger en officiel repræsentant for den indiske flåde i New Delhi ifølge Reuters.

De er endnu en mandekultur.

Egentlig blot en henvisning til dette indlæg, som jeg skrev på Uriasposten. Sådan at tagsne kan fange det jeg har skrevet om den.

Jeg fik forbavsende få perfide personangreb for min tørn som weekendafløser på Danmarks største blog, men de fleste kender mig jo fra kommentarfelterne og har vel for længst afreageret.

Den uniforme fordømmelse af omskæring af småbørn er ikke helt uproblematisk. Jeg er enig i konklusionen, men bekymret over argumentationens letbenethed og føleriet. Ulla Lauridsen er et godt eksempel. Min kritik er på hendes blog.

Ole Birk Olesen er også ude med riven på en ukarakteristisk antiliberal måde:

Men hvis ikke børn er forældrenes ejendom, hvis er de så? Statens? Deres egne? Man mener vel ikke, at børn ejer sig selv? Fra hvilken alder dog? Er de Guds børn? Hvis de er Allahs eller Jahves, så skal de vel også omskæres?

Måske skulle man dæmpe den hellige forargelse og være lidt mere ydmyg. Hvis staten skal gribe ind, bør det være i bevidstheden om, at man endnu engang overtræder privatsfærens grænser - i en slags nødret.

Endnu et eksempel på markedets mange dårlige effekter. Krak.dk viser nu kun kort i halv størrelse. Det naturlige format med både overblik og detaljer er væk. De skal jo sælge nogle kort. Det er faktisk en pæn forringelse af ens livskvalitet, at man ikke længere kan få et godt overblik over en bestemmelsessted ved at klikke ind på Krak.dk. En opgave for staten?

De unge, smukke og ensrettede velfærdsrobotter vinder frem. Normerne ændres. Det private er ikke længere privat. Revselsesretten var en bastion for privatliv og selvstyre, nu er det kroppen selv. Erhvervsbladet: Chefen må gerne blande sig i ansattes fedme :

Men selv om det tidligere har været for pinligt, er det i dag ikke længere grænseoverskridende, hvis en leder tager de overflødige kilo op med medarbejderen. Det fortæller ledelsesrådgiver Henrik Kongsbak fra Ledernes Hovedorganisation.

- Der er sket og sker fortsat et holdningsskred, så flere og flere ledere mener, at det er deres ledelsesmæssige opgave at tage problemet op. At de bliver nødt til at gå ind i ting, som ellers har været for private og gået for tæt på. Både af hensyn til den pågældende medarbejder, men også af hensyn til virksomhedens ve og vel, siger Henrik Kongsbak, som netop har deltaget som oplægsholder i Ledernes konference om Sundhedsledelse.

Denne feminine omsorg er naturligvis til det fælles bedste. Den lidt mere grimme side af mønten ses så her: Adgang forbudt for grimme jobansøgere :

På den måde kan virksomhederne være sikre på kun at blive kontaktet af smækre kandidater. Men den går ikke, mener HK, som kalder den måde, at finde kandidater på for forskelsbehandling.

- Ved at annoncere efter smukke mennesker og frasortere de grimme, så handler man i strid med loven om forskelsbehandling. En tjener på en restaurant behøver jo ikke være køn for at kunne give en sublim betjening. Den slags sager anmelder vi til politiet, siger Jeanette Hahnemann, juridisk konsulent hos HK.

Hurra for fagforeninger og deres forsvar for ligheden, men hvad siger de til angrebet på de fede?

Danmark og resten af Vesten ender i et fælles punkt med Kina: Nul politisk frihed og en befolkning af ens velfærdsrobotter.

Så den atter. Ekstremt tidstypisk feminiserende og femi-pleasende manipulation. Hovedpersonen er en hyggelig bamse, farmand. Nærmeste overordnede er en kvinde som er lidt yngre, mama. Hovedpersonens nærmeste underordnede er en ung smækker kvinde, teenagedatteren. Nogle gange taler de 2 kvinder sammen om den umulige hovedperson. Der er ingen tvivl om at moderen bestemmer og at farmand er en hyggelig klovn. Med visse evner, bevares, men feminazismens naturlige orden indprentes seerne. Overcheferne er gamle hvide mænd. Det er ikke en fejl, men et tegn på at alt ikke er perfekt. Kvinderne får endnu ikke fuld retfærdighed, de er strukturelt undertrykte. Overcheferne er samfundet.

Sådan er mere eller mindre alle moderne krimier - de kvikke drenge skal dresseres. De dumme drenge kan vi ikke kontrollere. De får deres stupide volds- og actionserier. Men de er også for ubegavede til at betyde noget. Samfundet skabes hver evigt eneste dag i Kvindens billede, og det gøres via underholdning i prime time.

For mange år siden blev vi en del af EFs indre marked. Men har det hjulpet? Ikke meget. Carlsberg har stadig en klam monopollignende status på det danske ølmarked, og egentlig tror jeg aldrig markedet kommer til at fungere. En Tuborg eller en Hof koster cirka 6 kr. som standard, og det er grotesk, når man tænker på hvad det koster at fremstille den - bare se på discount-øllerne, SÅ meget dårligere er de jo på ingen måde.

Men så er det da godt at den hollandske førstedivisionsøl Heiniken er på tilbud i Rema 1000: 3,50 kr. stykket, hver enten man køber 1 eller 100. DET er konkurrence som vil noget. Nytårsforsæt: Jeg vil aldrig mere købe en øl fra De forenede bryggerier. De skal bare gå neden om og hjem, og det skal de, fordi det er uværdigt at give SÅ stor overpris. Tuborgs succes er en kvalmende bevis på reklamens magt.

Og hvorfor er Cider så dyrt? Det er bare øl lavet på æbler - 15 kr. for 33 cl ?!!?

Hvornår får vi et velfungerende indre marked ?

Efter Deres udsendtes oplysninger fører hverken Netto eller Fakta mere tomatjuice.

Det er som om alle traditioner forfalder med lysets hastighed. Engang havde vi en jævn folkelig fællesmængde af vaner og tilbøjeligeder. Ikke mere. Discount-supermarkederne er et udtryk for tidens opløsning eller splittelse af det folkelige fællesskab. Hvem gider give 20 kroner for en liter tomatjuice - et produkt, som åbenlyst bør koste maksimalt cirka det halve?? Og hvem orker egentlig besøge et luksus-supermarked blot for at købe en liter tomatjuice? Nej, fattigrøvene må undvære denne ædle drik, som førhen samlede høj og lav. Der er noget galt i Danmark.